Andre services
Troubleshooting og Metodeoptimering
Hvis jeres metode ikke performer som ønsket, kan vi hjælpe uden at forstyrre jeres daglige drift. Vi gennemfører fejlfinding i vores laboratorium for at identificere årsager til fx gentagne fejlende SST-krav.
Er der mulighed for at justere jeres metodes regulatoriske filing? Troubleshooting fører ofte til anbefalinger om en eller flere ændringer i metoden, og en fuld metodeoptimering kan sikre, at metoden kører ved de mest optimale og robuste setpunkter.
Prævalidering
For at minimere risikoen for fejl og sent identificerede ændringer til metoden, tilbyder vi præ-validering af jeres metode. I henhold til ICH guideline Q2 tester vi relevante parametre uden acceptkrav, hvilket hjælper med at identificere og løse potentielle problemer tidligt. Dette øger sandsynligheden for en vellykket GMP-validering right-first-time.
Har I brug for andre kromatografiske services?
Vi tilbyder skræddersyede kromatografiske services tilpasset netop jeres behov. Har I andre ønsker eller behov, er I velkomne til at kontakte os – vi finder den bedste løsning sammen.


